Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Ledsager Oprettet: 24-11-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 140861
JobId: 153416
 
Arbejdssted: 4050 Skibby Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vil du ledsage en dreng til sjove aktiviteter?

Jobbeskrivelse

Er du klar til at skabe positive oplevelser for en skøn dreng? Vil du dykke ned i hans verden, tage ham med til spændende oplevelser som Gilli-koncerter, se fodbold, komme på cykeltur, shoppingture og meget mere? Så se mere her!

Vi søger en engageret medarbejder, der ønsker at bidrage til en ung drengs trivsel. Han brænder for ungdomslivet og har en bred vifte af interesser. Det er vigtigt at bemærke, at han ikke er på samme niveau som sine jævnaldrende i hans kognitive udvikling og har udfordringer med sprog og tale. Han kommunikerer forståeligt, men hans talesprog er ikke alderssvarende. Dog er han dygtig til at kompensere og forklare på alternative måder, hvis der opstår misforståelser.

Når du tilbringer tid med drengen, ønsker han at udforske verden omkring sig. Dette kan indebære alt fra at besøge shoppingcentre for at se på tøj, lytte til musik, tage på udflugter til steder som Den Blå Planet og endda øve sig i at bruge offentlig transport – en færdighed, han ønsker at mestre. Din rolle vil være at støtte og hjælpe ham i tiden sammen.

Vi leder efter en person, der har erfaring med at arbejde med borgere med lignende udfordringer og som kan tilpasse sig drengens individuelle behov dag for dag. Det er afgørende, at du er villig til at deltage aktivt i drengens interesser og hjælpe ham med de udfordringer, han har.

Selvom det ikke er et krav, vil det være en fordel, hvis du har kørekort og adgang til bil.

Arbejdstid: 
15 timer om måneden.

Vagterne vil primært være om eftermiddagene i hverdage eller weekender. Det aftales med familien og drengen. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på telefon 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok