Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 13-03-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 146993
JobId: 159279
 
Arbejdssted: 1972 Frederiksberg C Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Pædagog søges til sød 14-årig dreng på Frederiksberg 16 timer om ugen

Jobbeskrivelse

Er du pædagog, og har du erfaring med autisme?  Vil du gøre en forskel for en dreng på 14 år? Så kan dette job være noget for dig!

Om drengen

Vi søger en pædagog til en sød og kærlig dreng, som elsker at kramme. Drengen er diagnosticeret med autisme og ADHD. Derudover har han angst og OCD og udviser modstand overfor krav. Din opgave vil være at aflaste hans forældre om eftermiddagen på hverdage og i weekender.

Når du tager dig af drengen, laver I hyggelige aktiviteter sammen. Han kan godt lide sin computer, hvor han sidder og ser YouTube, bogstaver (alfabetet) og dyr. Derudover elsker han sang og musik og vil nyde at gøre det sammen med dig. Drengen kan også godt lide at komme udenfor at gå eller cykle en tur.

Drengen har brug for, at du er nærværende, omsorgsfuld og tydelig, så du kan hjælpe med at skabe tryghed for ham. Til tider kan han blive vred eller frustreret og reagere fysisk, fx ved at hive fat i en.

Om dig 

Du er uddannet pædagog og har erfaring i arbejdet med børn/unge med autisme og ADHD. Du har en dyb forståelse for kravundvigende adfærd og møder drengen gennem tålmodighed og forståelse. 
Det er afgørende, at du taler engelsk, da drengen endnu ikke forstår dansk særlig godt.

Arbejdstid: 

Vi søger 1-2 medarbejdere til at dække ca. 16 timer om ugen. 

Vagterne kan placeres fra mandag-lørdag og både formiddage og/eller eftermiddage. 

Familien er fleksibel, så byd ind med det timeantal og dage du kan. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på telefon 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok