Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 13-03-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 146994
JobId: 159280
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Specialiseret pædagogisk støtte til dreng med paranoid skizofreni

Jobbeskrivelse

Er du en stabil og nærværende pædagog, der brænder for at gøre en forskel? Har du erfaring med at skabe et trygt og støttende miljø? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om Opgaven: 
Vi søger to pædagoger til at yde støtte til en 13-årig dreng med infantil autisme og paranoid skizofreni. Drengen oplever aktuelt udfordringer relateret til sin skizofreni, herunder vrangforestillinger og tankemylder. Det er dog muligt at aflede ham fra disse vrangforestillinger. Stabilitet, omsorg og struktur er afgørende for ham i hverdagen. Sammen vil I som et team på to personer deltage i aktiviteter, der tilpasses hans behov og dagsform. Han har interesser i gåture, computerspil, skak og naturvidenskab.

Om Dig: 
Du er en uddannet pædagog med erfaring inden for psykiatrien, specielt med målgruppen paranoid skizofreni. Du besidder stærke kommunikationsevner og kan tydeligt formidle dig. Vi søger en person, der kan imødekomme drengens behov gennem en low arousal-tilgang, og som er rummelig og forstående.

Drengen bor i et hjem med rolige omgivelser sammen med sine forældre. De vil være til stede i starten, indtil der er etableret en god relation og tryghed.

Arbejdstid:
Din arbejdstid er i gennemsnit 10 timer om ugen, og vil blive fordelt på følgende måde:

Hverdage:

  • Mødetid: 3 timer på hverdage
  • Tidsrum mellem: 10.00-16.00

Weekender:

  • Familien foretrækker to weekender om måneden, men dette afstemmes løbende. 
  • Tidsrum: 10.00-16.00

Din arbejdstid er ikke fast placeret på forhånd. Byd ind med de dage og timeantal du kan. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok