Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 18-03-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147074
JobId: 159388
 
Arbejdssted: 3320 Skævinge Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Hjælper søges til at støtte og lave aktiviteter med ung mand

Jobbeskrivelse

Er du god til at finde på hyggelige og sjove aktiviteter, og vil du gøre en stor forskel for en ung mand og hans familie? Så er du måske den, vi søger!

Om opgaven

Stillingen er hos en ung mand på 23 år, der bor sammen med sin familie i Skævinge. Han har cerebral parese, sidder i kørestol og har nedsat syn. Han har et sparsomt verbalt sprog og kommunikerer i stedet med mimik og gestik.  Han er glad for at se Ipad og underholdende programmer på TV, og han nyder at lytte til musik. 

På hverdage er opgaven at hjælpe manden i hjemmet. Det er både med praktiske opgaver, spisning og personlig pleje. 

På weekendvagter er opgaven er at lave aktiviteter sammen med ham, det kan fx være at køre på tur i familiens handicapbus og tage ud at spise is, gå en tur, tage til frisøren el.lign. Når I er afsted, hjælper du med al personlig pleje og praktiske opgaver fx hjælp med at spise, håndsrækninger mm. 

Om dig

Du har måske erfaring med at arbejde med personlig pleje, eller du har lyst til at blive oplært til det. Du er god til at tage initiativ til aktiviteter og til at skabe en god relation. 

Derudover har du kørekort, så du kan køre mandens bil. 

Arbejdstid

Stillingen er på 16 timer månedligt, med mulighed for at arbejde 15 ekstra timer hver måned. Arbejdstiden fordeles som følger:

4 timer onsdag kl. 16.00 - 20.00.

15 timer om måneden lørdag eller søndag i lige uger. De konkrete tidspunkter aftales med familien.  

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok