Jobbeskrivelse
Er du god til at guide andre og skabe trygge, forudsigelige rammer? Vi leder efter en engageret og omsorgsfuld person, som kan give retning og støtte til en skøn, smilende dreng med særlige behov. Din opgave I Odense N bor en skøn, smilende dreng, som har brug for din tålmodighed, empati og forståelse for hans særlige behov, når han skal ledsages til og fra skole, til fitness og under pasning i hjemmet. Drengen, som har cerebral parese, autisme og OCD, er sensitiv over for lyde og begrænset i sit sprog, og det er derfor en fordel, hvis du er god til at tolke det verbale og nonverbale sprog. Han kan gå selv, men der skal tages hensyn til, at han ikke kan gå så langt ad gangen. Mere konkret består arbejdsopgaverne i følgende: - Aflevere og hente ham i skolen
- Hjælpe til at lave måltider (Herunder aftensmad om torsdagen)
- Ledsage til fitness træning 2 gange ugentligt
- Hjælp til af- og påklædning samt træning og udstrækning
- Personlig pleje
- Gåture, hjemmehygge og spil
- Ture på café eller til zoologisk have
Om dig Du er typen, der kan tage teten og give retning. Din evne til at tage initiativ til sjove og meningsfulde aktiviteter gør dig til en fantastisk følgesvend. Erfaring med autisme, cerebral parese eller OCD er en fordel, men det vigtigste er din vilje til at lære og vokse med opgaven. Vi sørger for, at du får kurser i epilepsi og medicinhåndtering, så du er godt rustet til at tage dig af drengen. Da der er kørsel inkluderet er det nødvendigt, at du har kørekort. Arbejdstid Mandag fra kl. 07.00 til 08.00 og 12.30-17.00 Tirsdag fra kl. 07.00 til 08.00 og 12.30-17.00 Onsdag fra kl. 07.00-17.00 Torsdag fra kl. 07.00 til 08.00 og 12.30-18.30 Fredag fra kl. 07.00 til 08.00 og 12.30-17.00 Derudover har familien 6 timer pr. måned, som vil være placeret i weekender. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|