Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 10-04-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 147559
JobId: 160114
 
Arbejdssted: 1310 København K Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vil du støtte en borger med spiseforstyrrelse i København?

Jobbeskrivelse

Har du indgående kendskab til spiseforstyrrelser? Og har du støttet en borger i og omkring måltider og kender vigtigheden i at skabe de rette rammer? Så er det måske dig, vi søger!

Om opgaven:

I København K bor en 20-årig kvinde sammen med sin familie. Kvindens liv har været præget af spiseforstyrrelse i de sidste 10 år, og hun har flere indlæggelser bag sig.

Din primære opgave vil være at tilbyde måltidsstøtte om morgenen i en 2-timers vagt i tidsrummet mellem 09.00-13.00. Måltidsstøtten er ikke noget, kvinden aktivt ønsker, men hun accepterer, at det er en betingelse for at bo hjemme. Kvinden spiser ikke fast føde, men har udvalgte fødevarer, som du skal støtte hende i at indtage. Din støtte vil være nødvendig før, under og efter måltidet. Hendes behov inkluderer tydelig vejledning og struktur omkring spisningen.

Kvinden er diagnosticeret med generaliseret angst og Aspergers Syndrom og har forskellige udfordringer i den forbindelse. Hun kan opleve nedsmeltninger, der resulterer i selvskadende adfærd. Derfor forventes det, at du også kan tilbyde pædagogisk støtte og vejledning i forhold til disse problematikker.

Hun er en ung kvinde, som er meget optaget af at læse og læser op til 5 bøger ugentligt. Kvinden ryger, men dette foregår ikke i hjemmet.

Du vil blive en del af et lille team på 2 medarbejdere omkring kvinden. 

Om dig: 

Du er uddannet enten pædagog, specialpædagog, sygeplejerske eller lignende. Det er et krav at du har erfaring med borgere med spiseforstyrrelse og tidligere har ydet måltidsstøtte.

Du kan navigere tålmodigt i at kvinden vil reagere afvisende overfor måltidsstøtten såvel som dig, da hun har svært ved at være i nye relationer og er længe om at blive tryg ved personer hun ikke kender. 
 
Arbejdstiderne afspejler kvindens behov for støtte under måltidet og vil placeres nogenlunde således: 

Arbejdstid:

Stillingen er på 6 timer om ugen

Vagtplan:

  • 2-timers vagter mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 9-13.
  • Der kan være uger hvor den ene dagvagt vil være en aftenvagt i stedet - ligeledes med en varighed på 2 timer.

Fleksibilitet:

  • Fastlæggelse af vagter i samråd med borger og familie med hensyn til familiens behov.
  • Der kan opstå behov for støtte på weekenddage. 
  • Vagterne planlægges i overensstemmelse med kvindens arbejdstider, aftalt med dig i god tid.

Ekstra støtte:

  • I weekender og ferier kan der være behov for at du kan byde ind med støtte 

Du deltager i et lille team omkring borgeren for at dække ind for hinanden ved sygdom eller ferie.
 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.d


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok