Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 15-04-2024
Job start: Efter aftale Annoncenr: 147621
 
Arbejdssted: 2100 København Ø Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælper søges til København

Jobbeskrivelse

Jeg er en frisk ung mand på 26 år, der til daglig bor i København, og arbejder i Hillerød Kommune som PPR-psykolog! 

Jeg lever en aktiv hverdag med fuldtidsarbejde og det har jeg brug for din hjælp til at blive ved med. 

Jeg søger en hjælper, som er frisk på at arbejde for mig både på min arbejdsplads og i mit hjem. Jeg søger en hjælper, der kan starte senest 1. juni 2024. 

Hvad jeg forventer af dig 

På arbejdet har jeg brug for en, der kan skubbe min kørestol, bære min taske, skrive noter, holde orden på papirer m.v. Jeg søger derfor en hjælper med gode skrivefærdigheder, og som kan betjene en pc. Det er en fordel, hvis du har gennemført en af følgende ungdomsuddannelser: STX, HHX, HTX eller HF. 

Kørekort er en nødvendighed da jeg har egen bil, som jeg bruger for at komme til og fra arbejde og når jeg i min fritid skal besøge venner og familie. Jeg arbejder 37 timer om ugen, så mit arbejde er en stor del af min hverdag. Som hjælper kommer du til at være fluen på væggen på både min arbejdsplads og i hjemmet. Diskretion og tavshedspligt er vigtig. 

Jeg har brug for hjælp til personlig pleje og praktiske gøremål. Der kan også være opgaver, som involverer at være hjælper, når jeg skal til fester, på cafebesøg, i biografen mm.. Erfaring fra lignende jobs vil være en fordel. 

I min fritid besøger jeg venner, ser film, læser bøger og motionerer. 

Jeg søger en mand/kvinde, der er stabil, har humor, og et godt gå-på-mod, samt er frisk på at arbejde tæt sammen med mig. 

Det er en fordel, at du har ordenssans, ved hvordan man gør rent, laver mad og at du selvfølgelig møder til tiden. 

Det praktiske 

Som hjælper bliver du en del af mit hjælperteam. Teamet er med til at skabe rammerne for en god hverdag for mig. Der laves en vagtplan for en måned ad gangen. Planen ruller typisk over ugens 7 dage, så du vil både skulle arbejde i hverdage og i weekenden (dog ikke hver weekend). På hverdage vil man typisk skulle møde 6.30-22 mens man om lørdagen typisk arbejder mellem 10-24, og søndag 10-22. Du vil kunne få indflydelse på egne arbejdstider og –dage, men det er vigtigt, at du kan være fleksibel og dække vagter i forbindelse med ture, ferie, fester, ved sygdom i hjælperteamet eller når der skal afvikles ferie. 

Ansøgning og ansættelse 

Jeg ser frem til at modtage lige netop din ansøgning. 

Jobsamtaler afholdes løbende. I forbindelse med ansættelse skal du være opmærksom på, at den første vagt er en prøvevagt, hvor vi kan afprøve, hvorvidt vi vil kunne fungere godt sammen. 

Med venlig hilsen 

Malthe Vinther Madsen


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok