Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 28-05-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 148449
JobId: 161416
 
Arbejdssted: 5000 Odense C Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Pige med multihandicap søger udendørsglad og initiativrig medarbejder

Jobbeskrivelse

Har du tid mandage, torsdage og evt. nogle lørdage til at være en afgørende støtte for en 16-årig pige med multihandicap, som elsker hjemmespa-dage, ture udenfor i sin kørestol og madlavning?

Om opgaven

Du støtter en 16-årig pige, der lever med Cerebral Parese, hvilket indebærer at hjælpe hende med alt fra at give hende mad med ske til at assistere med sondeernæring, hvor hun får væske fra. Derudover administrerer du hendes astmamedicin, som hun får via astmamaske, og hjælper med både forflytning og personlig hygiejne.

Mandage og torsdage ledsager du hende til svømmehallen, hvor du klargør pigen og assisterer fysioterapeuten i vandet.

For at lette hendes daglige liv er der forskellige hjælpemidler til rådighed, såsom en kørestol, lift og handicapbus, som du bruger til at hjælpe hende rundt.

Om pigen

Hun har Cerebral Parese, svær astma og epilepsi. VI tilbyder kursus i epilepsi og medicinhåndtering. Hun er nonverbal og kommunikerer via lyde og lidt mimik, som du vil lære at afkode efterhånden, som du får opbygget en relation til hende. Derudover elsker hun hjemmespa-dage, madlavning og ture udenfor.

Arbejdstid

Mandag og torsdag fra kl. 12.00-19.00, hvor der blandt andet er planlagt svømning, og evt. lørdag fra kl. 10.00-17.00. 

Da familien kan have brug at ændre dagene og tidspunkterne, må du meget gerne kunne være fleksibel ift. dette. Udover dette har familien ca. 10 ekstra timer pr. måned til rådighed. Timerne kan også fordeles på flere medarbejdere efter behov.

Om dig: 

Du er energisk og har en naturlig tilgang til at tage initiativ, samtidig med at du sætter pris på udendørslivet, da det er noget, som hun også virkelig nyder. Derudover er du pålidelig og har en moden tilgang til arbejdet. Hvis du har en baggrund som Social- og Sundhedshjælper (SSH), vil vi kunne aflønne dette. Det er særligt vigtigt, at du kan se dig selv i denne stilling på lang sigt, da du vil være en del af familien og arbejde tæt sammen med dem derhjemme.

Da pigen ikke tåler parfume eller røg, er det vigtigt, at du kommer fra et røgfrit hjem og undgår brug af parfume, når du er hos hende.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. 

Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36344990.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ – DUOS¨


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok