Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Ledsager Oprettet: 29-05-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 148467
JobId: 161438
 
Arbejdssted: 3000 Helsingør Køn: MK
Krav: Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Har du overskud i hverdagen og kan du lide natur, biler og dyr?

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til 28 årig mand i Helsingør.


Borger har nogle senfølger efter sygdom. Han har tinnitus, nedsat hørelse og kan have udfordringer med motorikken og har udfordringer med balancen. Hans balancepunkt er anderledes, så han går foroverbøjet. Han har svært ved at bedømme fart og afstand. Han har en trehjulet ladcykel, som han bruger. Han går selv, men ikke lange afstande. Han kan snuble eller falde - særligt op ad trapper, når han går, kan komme til at gå for hurtigt og kan have brug for en støttende arm. Han er genert og har brug for tid til at lære nye mennesker at kende. Han taler både dansk og engelsk, har et godt ordforråd, men han kan have svært ved at udtale ordene. Han har brug for at tingene går i et langsomt tempo uden for mange informationer på samme tid. Han bor i egen bolig og er kognitivt meget velfungerende. Han har humor og har mange forskellige interesser, går til bueskydning, elsker gamle biler og at bygge ting fx LEGO, se på stjerner, sten og mineraler og naturvidenskab generelt.

Ledsager skal have overblikket over turen og fx have styr på, hvor der er et toilet i nærheden og rejseplanen. Som ledsager skal du være opmærksom på borgerens behov.

Han vil gerne ledsages til at tage ud at fiske med fiskestang - museum - biograf - steder hvor man kan bygge ting - se på stjerner - tur i skoven og se på fugle og andre dyr og hvad I ellers kan finde på at spændende aktiviteter. Du må gerne komme med idéer til, hvor I skal hen.

Ledsagelsen vil primært være i weekender, gerne fra omkring kl. 10:00 eller 11:00, alt efter hvad I skal. Ledsagelsens varighed vil være omkring 2-3 timer afhængigt af aktiviteten, ca. 1-3 gange om måneden.

I kommer rundt med offentlig transport eller cykel. 
Aftaler laves med borger selv.

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 

Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 

Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 

Hverdage: Ca. 160 kr. 

Lørdag: Ca. 170 kr. 

Søndag: Ca. 180 kr. 

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 

Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok