Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 29-05-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 148473
JobId: 161447
 
Arbejdssted: 2900 Hellerup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Bliv en kærlig støtte: Bøger, film og gåture med skøn 5-årig dreng

Jobbeskrivelse

Elsker du at skabe glæde og tryghed for børn? Og har du lyst til at bidrage til en lille drengs glæde og trivsel?  Så læs med her!

Om opgaven

Vi søger en omsorgsfuld  og rolig hjælper til en 5-årig dreng i Hellerup, som elsker at bladre i bøger og nyder at blive nusset på ryggen. Drengen har infantil autisme og kommunikerer gennem gestik, mimik og lyde. Din rolle vil være at skabe en tryg og hyggelig eftermiddag for ham, hvor du tager imod ham efter hans dagtilbud. Han har brug for at man skaber forudsigelighed, og han trives bedst med rutiner og genkendelige situationer. Drengen bruger ble og skal have hjælp med personlig pleje. 

Om dig 

Vi søger dig, der har erfaring med børn med særlige behov, og gerne kendskab til autisme. Du er rolig, tålmodig og god til at skabe en tryg og stabil relation. 

Arbejdstid

Stillingen omfatter 4 hverdagstimer om ugen samt 16 timer om måneden fordelt på weekender. Mødetiderne er:

Mandag og onsdag fra kl. 14.30 til 16.30

2 weekenddage pr. måned á 8 timer hver. De konkrete dage og tidspunkter aftales med familien.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok