Jobbeskrivelse
Ledsager søges til kvinde på 30 år i Frederiksværk
Vikariat på omkring et halvt år.
Hun har Downs syndrom, kan selv sige fra/til og fortælle hvad hun gerne vil. Hun bor i bofællesskab. Hun er en meget sød og frisk pige, der er glad for at gå til fester, men laver generelt mange forskellige ting, så man skal være klar på lidt af det hele og en på opleveren. Hun leder nogle gange efter ordene, men er ellers velformuleret.
Hun er i gang med at lære, selv at kunne håndtere penge, men kan godt have brug for støtte, når hun ikke selv kan. Du skal være den der ledsager borger rundt til selvvalgte aktiviteter, uden for hjemmet. Som ledsager er du obs. på borgerens behov og ønsker.
Hun kunne godt tænke sig at blive ledsaget på ture med musik - fester - biografen - ture hvor der er gang i den eller andre hyggelige aktiviteter. Hun tager bl.a. til fest i Roskilde. Nogle gange fællesture sammen med bostedet, hvor ledsager også kan komme med.
Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse. Ledsagelsen vil være hverdagsaftener efter kl.16, fredage eller weekend. Det vil være fra 2- ca. 6 timer pr. gang. Det kan også sagtens være en hel dag. Hun samler også nogle gange timer sammen, til større/længere ture. Ledsagelse vil ca. være 1-3 gange om måneden, som nogle gange deles med en anden ledsager.
Aftalerne laves i samarbejde med bostedet.
I kommer rundt med offentlig transport.
Du skal være en ansvarlig og stabil ledsager.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling og timetallet kan variere fra uge til uge, inde for bevillingens rammer. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Timeløn: Hverdage: Ca. 160 kr. Lørdag: Ca. 170 kr. Søndag: Ca. 180 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Ledsageteamet på tlf. 3634 7900, tryk 2 + 2 eller på mail ledsager@duos.dk Hvis du ønsker at søge stillingen, skal du oprette dig på mit.duos.dk og søge stillingen herigennem.
|