Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 18-06-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 148858
JobId: 162205
 
Arbejdssted: 2840 Holte Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Giv en 12-årig dreng med fuld fart på nogle aktive timer i weekenden

Jobbeskrivelse

Er du en energisk og initiativrig person, som elsker at være aktiv?  Søger du lidt ekstra timer og kunne du tænke dig et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel? Så læs med her!

Om opgaven

Du vil tilbringe tid med en frisk og glad dreng på 12 år, der har ADHD. Han er en dreng, fuld af energi, der elsker at bruge sin krop. Sammen vil I tage på spændende ture, hvor aktiviteter som svømning, legeland, badminton, trampolin, klatring eller en tur i biografen står på programmet. Drengen trives med variation og elsker at være i gang – og her har du mulighed for at finde på sjove, fysiske aktiviteter, som I kan lave sammen.

Hvad går jobbet ud på?

Din vigtigste opgave er at skabe nogle sjove og aktive timer i weekenden for drengen, hvor du bidrager til hans trivsel. Sammen vil I tage på udflugter og skabe gode oplevelser. Det er vigtigt, at du kan skabe en tryg og tillidsfuld relation, samtidig med at du er god til at tage initiativ og planlægge de aktiviteter, der passer til hans behov.

Om dig 

Du er enten uddannet pædagog eller har erfaring med at arbejde med børn, gerne med særlige behov. Du er handlekraftig, kan tage initiativ og nyder at være fysisk aktiv. 

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer hver anden weekend, enten lørdag eller søndag. Du har mulighed for fleksibilitet i forhold til arbejdstiden, som aftales direkte med familien. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok