Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 04-07-2024
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 150178
 
Arbejdssted: 3460 Birkerød Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

1 hjælper søges til 5/6 døgnvagter om måneden + afløsning

Jobbeskrivelse

Hej med dig! 

Jeg søger en hjælper til fast stilling på 5-6 faste døgnvagter/mdr. inkl helligdage plus afløsning ved evt. sygdom, med start senest 1. september. Da jeg ikke, grundet især mit manglende talesprog, kan have en masse løse vikarer, er det vigtigt, at du kan være fleksibel ved sygdom i teamet. På grund af balancen i hjælperteamet, foretrækker jeg en kvinde, men er du den rette mand, må du selvfølgelig gerne sende en ansøgning - kemien er det vigtigste. Der vil være to betalte prøvevagter inden start. Du er her hele døgnet (sovevagt) - men du skal som regel kun lige rulle mig en enkelt gang om natten. 

Jeg er 71 år og har CP i svær grad, uden talesprog, hvilket gør det hele lidt krævende. Ellers er jeg normaltænkende - hvis der er noget der hedder det. En badedag med måltider tager ca 8 timer - Ikke, at der ikke er rum til pauser eller bare være, men som du kan regne ud, skal man have god tålmodighed og sidde i lang tid og småsludre.  Derfor er det vigtigt, at der er god kemi, en god portion humor, kan være en fordel. Bad, rengøring, personlig pleje, mad og kommunikation er en essentiel del af jobbet. Til gengæld, er jeg, på trods af min alder kreativ - jeg maler, tegner, laver skulpturer og skriver digte. Det er ikke et must, men det vil være dejligt, hvis du kan give mig input og sparre med mig i det kunstneriske univers. Du kan se, hvordan jeg arbejder med kunsten her: 

https://www.youtube.com/watch?v=VoqSRagT41I&t=5s

Jeg er også i mit sommerhus ved Ordrup- (Odsherred), en del tid i løbet af året og det meste af sommeren. Du skal derfor have kørekort - egen bil er en fordel, men ikke nødvendighed. Til gengæld skal du være komfortabel med at køre kassevogn. Du skal kunne tage fat rent praktisk - men også hvile i dig selv, da tiden til tider kan føles lang. Gerne kendskab til Mac.

Tør du søge jobbet, så send en mail eller ring til mig efter kl. 10 på: 24 47 67 88. Så tager vi den derfra. 

Kærlig hilsen 

Frank Dalhoff


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok