Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 28-04-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 159671
JobId: 174741
 
Arbejdssted: 3520 Farum Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Leg, musik og udeliv med en glad pige på 10 år i Farum

Jobbeskrivelse

Er du uddannet pædagog og erfaren i arbejdet med børn med autisme? Vil du gøre en forskel i en 1-1 relation med en kærlig pige, som elsker musik og udeleg? Så læs videre her:

Om opgaven
Vi søger en pædagog til at støtte en 10-årig pige med infantil autisme og udviklingshæmning. Hun har ikke noget verbalt sprog og kommunikerer i stedet med kropssprog – hun vil fx tage dig i hånden og føre dig hen til det, hun ønsker.

Opgaven består i at skabe gode, nærværende aktiviteter både inde og ude, såsom at lege på legepladsen, gå ture, svømme om sommeren, hoppe på trampolin og lytte til musik. Hun har brug for støtte til toiletbesøg og for hjælp til at finde ro, især hvis hun bliver påvirket af høje lyde eller uro omkring sig.

Familien har et ønske om, at du skaber nogle trygge og glædesfyldte stunder sammen med pigen, samtidig med at mor får mulighed for at være sammen med lillesøster. Da mor primært kommunikerer på engelsk, søger vi en pædagog, der kan begå sig på engelsk.

Om dig
Vi leder efter en pædagog, de har erfaring med børn med autisme og/eller udviklingshæmning. Du trives i en 1-1 relation og kan skabe struktur og tryghed og tilpasse aktiviteter og støtten efter pigens behov. 

Arbejdstid

Du arbejder fast 3 timer én hverdag om ugen i eftermiddags- eller aftentimerne. Den præcise ugedag aftales nærmere med familien.

Derudover arbejder du 6 timer hver anden weekend (lørdag eller søndag i dagtimerne).

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok