Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 28-04-2025
Job start: Mandag d. 28-04-2025 Annoncenr: 159690
JobId: 174757
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Frisk hjælper søges til teenagedreng på Frederiksberg

Jobbeskrivelse

Har du god energi og vil du være hjælper for en 17-årig dreng?  Så læs med her!

Om jobbet

Hjælper søges til en teenagedreng med muskelsvindslignende sygdom. Han går i skole på hverdage, elsker at spille Fifa, gå på cafe, se fodbold på stadion eller lave andre sjove aktiviteter. Som følge af hans sygdom sidder han i kørestol og har brug for hjælp til det meste. 

Vi søger dig der kan give drengen gode dage fyldt med god energi og en masse omsorg. Det er væsentligt, at du har “drive”, og at du kan komme med gode idéer til aktiviteter, I kan lave sammen. Indimellem skal du også kunne trives med en mere tilbagetrukket rolle som “flue på væggen”. Du hjælper også drengen med praktiske opgaver og personlig pleje efter behov. 

Vær opmærksom på, at der er hund i hjemmet.

Om dig:

Det er en fordel, hvis du har noget plejeerfaring, som handicaphjælper, fra bosted, hjemmeplejen, en højskole eller sommerlejr for børn og unge med handicap. Det er dog ikke et krav, da du vil blive lært op til opgaverne.

Det er nødvendigt, at du har kørekort idet du på hverdage skal køre drengen i skole i hans handicapbil.  

I forbindelse med en ansættelse, skal du gennemføre et e-learning kursus i ergonomi og forflytning. 

Arbejdstid og vagter 

Stillingen er på 14 ½ time om ugen. Arbejdstiden ligger:

Torsdag kl. 08.00 - 15.00

Fredag kl. 08.00 - 15.30

Du bliver en del af et team hos borgeren, og der vil være ekstra vagter i forbindelse med sygdom og ferie i teamet. Der er af og til vagter eftermiddag, aften og weekend. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok