Jobbeskrivelse
Er du glad for naturen og elsker at være aktiv udendørs? Kan du skabe trygge rammer og gode oplevelser for en pige, der elsker heste, svævebaner og lange gåture? Om opgaven Vi søger en pædagogisk medarbejder til aflastning og støtte for en 12-årig pige i Velby, en aktiv pige med Angelman syndrom og epilepsi. Hun elsker at være ude i naturen, hvor hun nyder aktiviteter som gåture, ture til legepladser med rutchebaner og svævebaner samt besøg hos heste. Hun går dagligt mellem 12.000 og 19.000 skridt, så du skal være klar på at være fysisk aktiv sammen med hende. Din opgave bliver at tage hende med på ture ud i naturen og skabe gode oplevelser sammen med hende. Du skal også kunne være sammen med hende, når familien deltager i arrangementer. Der vil være behov for støtte til personlig pleje, herunder toiletbesøg og bleskift, og på sigt muligvis også bad. Familien har en handicapbus til rådighed, som du kan benytte til ture. Hun er følsom over for mange mennesker og høje lyde, så det er vigtigt, at du kan skabe rolige og trygge rammer omkring hende. Om dig Vi søger dig, der er uddannet pædagog eller specialpædagog, eller dig der har solid erfaring med specialpædagogik. Du er rolig, tålmodig og stærk i relationsarbejde. Du elsker at være aktiv og trives med at være udendørs i al slags vejr. Du har erfaring med at støtte børn med særlige behov og kan skabe struktur og forudsigelighed i aktiviteterne. Det er nødvendigt, at du har kørekort og egen bil til rådighed, da det er svært at komme til deres adresse med offentlig transport. Du skal være komfortabel med hund i hjemmet. Arbejdstid Stillingen er på 15 timer om måneden fordelt på tre weekender: - weekend: 4 timer om søndagen
- weekend: 4 timer lørdag og 4 timer søndag
- weekend: 3 timer enten lørdag eller søndag
Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|