Jobbeskrivelse
Har du viden om gaming og erfaring med autisme? Kan du skabe kontakt til en dreng, hvor computeren fylder det meste? Er du tålmodig, tydelig og god til at håndtere følelsesregulering og kravafvisende adfærd? Om opgaven Vi søger en pædagog med erfaring i autismepædagogik til at aflaste familien til en dreng i skolealderen. Drengen er glad for computerspil – især Minecraft og kampspil – og bruger langt størstedelen af sin tid foran skærmen. Han har også interesse for fodbold, minigolf, natur og dyr, og det er netop din opgave at hjælpe ham med at finde glæde og motivation i aktiviteter væk fra computeren. Han har autisme og har særligt svært ved følelsesregulering og sociale nuancer. Han skifter hurtigt humør og kan være svær at aflæse. Det kræver, at du er rolig, tydelig og vedholdende i kontakten. Drengen har brug for guidning i det sociale samspil og til at regulere arousal og følelser. Han kan forstå dansk, men taler helst engelsk. Der er to katte i hjemmet, og der ryges ikke. Formålet med opgaven er at aflaste familien og give drengen en relation, der motiverer ham til fysisk og social aktivitet. Du vil være sammen med ham i hjemmet og i nærområdet – det kan være gåture, boldspil, en tur i naturen eller noget, der relaterer sig til hans interesser. Om dig Du er uddannet pædagog og har konkret erfaring med børn eller unge med autisme. Du: - Har ro og overblik i situationer med følelsesmæssig uro
- Kan håndtere kravafvisende adfærd med tålmodighed og struktur
- Har viden om og interesse for gaming
- Er mødestabil, opsøgende og god til at skabe kontakt
- Taler enten dansk eller engelsk
Det er vigtigt, at du kan møde drengen med tydelighed og respekt – og skabe motivation uden at presse. Arbejdstid Stillingen er på 6 timer om måneden og består af:
- 3 vagter á 2 timer
- Vagterne ligger i weekenderne, fordelt over måneden
- Du arbejder én dag pr. weekend, enten lørdag eller søndag
- Vagterne ligger typisk i tidsrummet kl. 9–11, 10–12 eller 11–13
Tidspunkter og dage planlægges i samarbejde med familien, så det passer jer begge. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|