Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 01-07-2025
Job start: Efter aftale Annoncenr: 161699
 
Arbejdssted: 2610 Rødovre Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Godt job med lange vagter hos ung mand i Rødovre

Jobbeskrivelse

Er du interesseret i lange vagter, og er du klar på at blive respiratorisk handicaphjælper hos mig Rødovre? 

Så læs med her!

Lidt om mig og om mine interesser

Jeg er 30 år og bor for mig selv i Rødovre. Til dagligt studerer jeg kommunikation på CBS og laver bestyrelsesarbejde som frivillig i Kræftens Bekæmpelse og Danske Handicaporganisationer.

Jeg er udadvendt og bruger meget tid med familie og venner. Mad og hyggelige aftener ude i byen med venner betyder meget for mig, så i perioder skal du være klar på at sidde for dig selv og være til rådighed, hvis jeg har brug for hjælp andre steder end i hjemmet. Andre gange tager jeg til koncerter eller på bar, hvor musikken og den festlige stemning, gør, at du skal være mere på. 

Inden alle ture har jeg gjort det til en vane at tjekke ind, så jeg og hjælper ved, hvad der skal ske, og hvordan.

Når jeg er hjemme sidder jeg typisk ved min computer og spiller, arbejder eller ser film, og de tidspunkter på dagen, hvor der bliver lavet rutine opgaver, eller der bliver kørt bil, kan jeg godt lide at snakke og grine. 

For mig er det vigtigt at have en tæt relation til mine hjælpere, så du skal være klar på en snak, og du skal kunne tage imod ris og ros. Det gælder også den anden vej.

Forventninger og arbejdsopgaver

Det er forventet, at du sammen med resten af holdet er indstillet på at hjælpe til for at få løst vagtplanen. Et fleksibelt hjælperteam gør, at jeg kan leve med få forstyrrelser, og det betyder, at du og dine kollegaer har mulighed for at komme af med en vagt, hvis I ønsker det. 

Til hverdag skal du hjælpe mig med alt, og derfor kommer vi til at bruge meget tid sammen. Af den årsag har har jeg brug for, at du som udgangspunkt er udadvendt, og at du har en positiv og munter attitude.

Når du er på, vil typen og mængde af arbejde variere, så derfor skal du kunne tilpasse dig. Det gælder både de dage, hvor der er meget at se til, og de dage hvor jeg ingen planer har. 

En type opgave er personlig pleje. Hvis du har erfaring med det, er det en fordel. Hvis ikke du har erfaring med det, skal du være indstillet på at blive oplært i det. 

Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

I jobbet som respiratorisk hjælper vil du blive aflønnet som ufaglært. 

Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning 
Se tubeskift
Se sugning

Arbejdstid

Stillingen er som udgangspunkt på 2 til 3 vagter om ugen à 12 timers varighed. Arbejdstiden ligger både hverdage, weekender og helligdage i følgende tidsrum: 

Dagvagter kl. 07.00-19.00. 

Vågne nattevagter kl.19.00-07.15.

Du vil få indflydelse på egne arbejdstider, men det er også vigtigt, at du kan være fleksibel og dække vagter i forbindelse med ferie og sygdom og på helligdage.

Vil du være min medarbejder?

Så send mig en ansøgning via smsmunk@gmail.com

Jeg holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Simon

 


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok