Jobbeskrivelse
Har du erfaring med børn og ønsker du at gøre en forskel i de rolige eftermiddags-, aften- og nattetimer? Kan du skabe nærvær, ro og tryghed omkring hyggelige stunder og putteritualer? Så er det måske dig, vi leder efter! Om opgaven Vi søger en medarbejder til at støtte en 10-årig pige gennem hyggelige eftermiddagstimer og skabe en tryg og forudsigelig overgang til aften og nat. Du møder ind sidst på eftermiddagen og bruger de første timer på at skabe en rolig og nærværende stemning sammen med pigen. Det kan være med en stille aktivitet, lidt kreativt samvær eller blot hyggeligt samvær, der giver hende en god overgang fra dag til aften. Når sengetiden nærmer sig omkring kl. 19, hjælper du med hendes faste putteritual, som inkluderer oplæsning af godnathistorie eller lydbog, afslappende musik og beroligende fysisk kontakt, som at nusse på ryggen. Efter hun er lagt i seng, varetager du nattevagten i hjemmet. Du skal være forberedt på, at pigen kan vågne i løbet af natten og opleve night terrors, som kan vare op til en time. Her skal du være nærværende og hjælpe hende tilbage til ro med rolig og tryg støtte. Pigen er diagnosticeret med infantil autisme og ADHD. Hun har vanskeligheder med samtale og kan opleve udfordringer med tankemylder og beslutningstagning. Der er både kat og rygning i hjemmet, hvilket du skal kunne acceptere. Om dig Vi leder efter dig, som: - Har erfaring med børn og eventuelt kendskab til børn med diagnoser eller særlige behov
- Er rolig, tålmodig og kan skabe trygge rammer gennem tydelige strukturer og nærvær
- Kan håndtere nattearbejde og uforudsigelige situationer professionelt
- Er stabil og pålidelig
Erfaring og relevante kompetencer vægtes, men formel uddannelse er ikke et krav. Arbejdstid Arbejdstiden er én gang om ugen med opstart om eftermiddagen omkring kl. 15-16 og afslutning næste morgen omkring kl. 7:00-8:00. Der kan også forekomme vagter på andre tidspunkter efter behov Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 36344990 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|