Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 10-07-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 161851
JobId: 176852
 
Arbejdssted: 3000 Helsingør Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Bliv støtte for en pige, der elsker heste, leg og bevægelse

Jobbeskrivelse

Har du et roligt nervesystem og blik for børns behov? Så kan du få en vigtig rolle i en sansesøgende piges hverdag.

Om opgaven
En aktiv og motorisk stærk pige på 5 år, har brug for støtte og nærvær i hverdagen. Hun elsker dyr, især heste, og trives med fysisk aktivitet som skate, klatring og gymnastik. Hendes motivation og glæde ved bevægelse er en nøgle til samvær og trivsel – og din opgave bliver at gribe det, hun allerede er nysgerrig på, og skabe rammen for tryghed og struktur.

Pigen har en autismespektrumforstyrrelse og kan ved overbelastning få nedsmeltninger, hvor hun har behov for at blive holdt og mødt med ro, til hun falder til ro. Hun kan også reagere med selvskadende adfærd i pressede situationer. Derfor er det vigtigt, at du kan aflæse hendes signaler og være tydelig og rolig, også når det er svært.

Du skal støtte pigen i at holde fokus, skabe overblik og hjælpe hende i de overgange, der ellers kan blive for meget. Pigen har glæde af forudsigelighed og visuel støtte, og familien har gode erfaringer med brug af piktogrammer. Hun er god til at udtrykke sine følelser, og man kan tale med hende om det, der fylder – også efter svære episoder.

En del af opgaven er også at støtte pigen i at komme på toilettet i god tid, da hun ellers kan udskyde det til sidste øjeblik.

Om dig
Vi søger dig, der er rolig, rummelig og god til at skabe struktur. Du har gerne erfaring med børn med særlige behov – men vigtigst er, at du kan møde pigen med tålmodighed og forståelse. Du er aktiv og nysgerrig på hendes interesser, og du formår at være tydelig uden at presse.

Du kan være pædagog eller have relevant erfaring som ufaglært. Det vigtigste er, at kemien er god, og at du kan være til stede med nærvær og stabilitet.

Arbejdstid: 
4 timer om ugen
Mandag kl. 15 - 19 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok