Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 05-08-2025
Job start: Medio September Annoncenr: 162251
JobId: 177221
 
Arbejdssted: 4700 Næstved Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Hyggeligt samvær med glad pige hver anden lørdag i Næstved

Jobbeskrivelse

Kunne du tænke dig at tilbringe nogle hyggelige timer med en sød og snakkesalig pige, der elsker leg og små kreative sysler? Så læs mere her: 

Om opgaven
Pigen er 6 år og har autisme. Hun trives bedst, når der er plads til både hyggeligt samvær og små pauser for sig selv. Hun er nysgerrig, udadvendt og nem at falde i snak med – både på dansk og engelsk. Hun hygger sig med spil, perler og andre små aktiviteter, og hun har altid sin iPad eller telefon ved hånden. Indimellem har hun brug for lidt tid alene, og så trækker hun sig roligt til sit værelse.

Din opgave er at tilbringe nogle hyggelige timer sammen med hende  – måske lave perler eller spille et spil. Hun går gerne med på en aktivitet, når du inviterer, og det vigtigste er, at I har det rart sammen. 

Opgaven indebærer personlig pleje, da der er brug for hjælp til bleskift.

Om dig
Vi forestiller os, at du har kendskab til børn med autisme og kan møde pigen med ro, tålmodighed og et smil. Du er stabil, tryg at være sammen med og har lyst til at finde på hyggelige ting at lave sammen.

Er du uddannet pædagog eller SSA kan du blive aflønnet herefter. 

Arbejdstid
6 timer om måneden – hver anden lørdag kl. 12.00–15.00.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok