Jobbeskrivelse
Har du kendskab til diabetes og lyst til at støtte en mand med cerebral parese i at komme trygt ud på små ture? Så kan dette være en meningsfuld opgave for dig. Om opgaven Vi søger en medarbejder til en 32-årig mand i Mariager, som holder af at komme ud og opleve sine omgivelser. Han sidder i kørestol og har cerebral parese, autisme og epilepsi. Han er ikke alderssvarende i sin udvikling og kommunikerer nonverbalt, blandt andet ved at afvise med armen. Når han trives, viser han det tydeligt med sit smil. Din opgave er at ledsage ham på mindre ture i nærområdet, fx en køretur, en tur til vandet eller andre rolige oplevelser tæt på hjemmet. Turene planlægges med udgangspunkt i hans dagsform og gennemføres kun, når hans diabetes er balanceret. Han har insulinpumpe, og du bliver grundigt oplært af en SSA i håndtering og monitorering af hans diabetes samt i at være opmærksom på epileptiske anfald. Du står ikke alene med ansvaret og vil i opstarten være sammen med ham på bostedet, indtil du er tryg i kontakten og sikker i opgaven. Personlig pleje varetages af bostedets personale. Til ture benyttes flextrafik. Opgaven kræver, at du kan skabe ro, læse hans signaler og tilpasse tempo og aktivitet, så han får gode og trygge oplevelser på egne præmisser. Om dig Du har erfaring med borgere med diabetes og gerne med udviklingshæmning eller multiple funktionsnedsættelser. Du arbejder roligt og systematisk og kan bevare overblikket, også når du skal holde øje med blodsukker og trivsel. Du er opmærksom på nonverbal kommunikation og kan aflæse små signaler. Erfaring med epilepsi er en fordel, men ikke et krav, da du bliver oplært af en SSA. Du kan være sundhedsfagligt uddannet, studerende eller have anden relevant erfaring. Det vigtigste er, at du tager ansvar for opgaven og trives i en 1:1-relation, hvor struktur og nærvær går hånd i hånd. Arbejdstid Stillingen er på 10 timer om måneden, hvor arbejdstiden primært ligger i weekender og aftales løbende. Løn og ansættelsesvilkår følger de gældende overenskomster. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|