Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 29-08-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 162713
JobId: 177661
 
Arbejdssted: 2820 Gentofte Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Er du tålmodig, legesyg og god til at skabe tryghed?

Jobbeskrivelse

Kan du lide at spille kort, bygge med Lego og bare være til stede i nuet? Har du lyst til at gøre en forskel for en glad dreng, der har brug for en rolig og stabil støtte i sin hverdag?

Om opgaven

I Gentofte bor en 9-årig dreng med multihandicap. Han er blind på det ene øje og har nedsat syn på det andet. Han sidder i kørestol og taler lavt og langsomt – men han er aktiv, kommunikerende og elsker kortspil, brætspil, Lego og leg i haven.

To eftermiddage om ugen skal du være hans støtte og selskab. Du spiller med ham, hjælper med praktiske ting og vigtigst af alt: Du skaber en rolig, hyggelig og tryg stund. Det giver forældrene mulighed for at være sammen med deres andre børn.

Om dig

Du er tålmodig, nærværende og har lyst til at lege og være i børnehøjde. Erfaring med børn eller med støtteopgaver er en fordel – men dit engagement og rolighed er det vigtigste.

Arbejdstid

Stillingen er på 6 timer om ugen, fordelt på to hverdage – enten tirsdag, onsdag eller torsdag. Du og familien aftaler sammen, hvilke to dage det bliver. Vagterne ligger i tidsrummet efter kl. 14, typisk mellem kl. 14-17 eller 15-18, afhængigt af hvad der passer jer begge bedst.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok