Jobbeskrivelse
Ledsager søges til 68 årig frisk kvinde i Allerød.
Borger har sclerose, og hun benytter en manuel kørestol med el-forstærkning i hjulene. Hun kører nogle gange kørestolen selv, men ledsager skal kunne træde til og skubbe den på længere strækninger. Hun er kognitivt frisk, og kan selv fortælle hvad hun gerne vil. Hun er også præget af træthed i nogen grad. Når borger skal ud af huset, ønsker hun hjælp til at få taget overtøj på og af, samt at få hendes ben sat ordentligt op på fodhvilerne/-pladerne. Desuden at hjælpe kørestolen over mindre forhindringer (trin, høje kanter, ind/ud af bil m.m.) samt køre den på ujævne underlag, og hvis borger bliver træt.
Borger er en åben og udadvendt person.
Borger interesserer sig for kunst og kultur, sang, sprog (bl.a. fransk), film og teater/opera, håndarbejde og patchwork, litteratur, sund kost og sin have.
Hun ønsker ledsagelse til en tur på biblioteket, et museum, eller måske en café, evt. tage tage i hobbyforretning, strikkecafe og evt. til et spændende kursus og hvad I ellers finder på af hyggelige aktiviteter.
Borger er bevilliget 15 timer om måneden og I aftaler indbyrdes, hvornår turene skal ligge. Borger ønsker som udgangspunkt ledsagelse mandag, tirsdag eller torsdag, mellem kl. 11:00 og 15.00. Hun ønsker at komme ud ca. 1 gang om ugen. ca. 3 timer pr. tur. Varighed kan variere, alt efter aktiviteten.
Borger har en handicapbil(Ford Transit) med billift, som du skal køre. Kørekort er derfor et krav.
Der søges en positiv ledsager, der er robust og kan hjælpe med at skubbe kørestolen, ved behov.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn: Hverdage: Ca. 167 kr. Lørdag: Ca. 177 kr. Søndag: Ca. 188 kr. Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
|