Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 23-09-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 163158
JobId: 178069
 
Arbejdssted: 3060 Espergærde Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Vil du gøre en forskel for en glad og aktiv pige i Espergærde?

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med børn med særlige behov? Og vil du støtte en pige, der elsker at være i bevægelse? Så er dette jobbet for dig!

Om opgaven 
Du bliver en fast støtte for en glad og energisk pige på 12 år, der elsker at hoppe på trampolin, gå ture og plaske i vandpytter. Hun trives i leg både ude og inde, og din opgave bliver at skabe trygge rammer for at lave de forskellige aktiviteter. 

Pigen har en udviklingshæmning og har et funktionsniveau svarende til en 2-årig. Hun kommunikerer primært via Tegn til Tale, men forstår meget af det, du siger til hende og er tydelig i sin nonverbale kommunikation. Hun er kærlig og legesyg, og kan også finde på at drille – fx ved at smide en tallerken på gulvet eller hive i dig for at få din opmærksomhed. Hun kan også blive frustreret, når hun får et nej, og her kræver det, at du møder hende med ro, stabilitet og tydelige rammer.

Udover leg og samvær indebærer jobbet også personlig pleje i form af bleskift.

Om dig 
Du kan enten være uddannet pædagog eller have erfaring som ufaglært med børn, der har særlige behov. Har du erfaring med Tegn til Tale eller lignende, er det en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstid
Du kan forvente at stillingen er på 32 timer pr. måned. De konkrete dage og mødetider vil planlægges i samarbejde med familien og ud fra deres behov. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok