Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Social- og sundhedsassistent Oprettet: 26-09-2025
Job start: Fredag d. 26-09-2025 Annoncenr: 163212
JobId: 178120
 
Arbejdssted: 2640 Hedehusene Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Sundhedsfaglig medarbejder søges til lille pige i Hedehusene

Jobbeskrivelse

Omsorgsfuld sygeplejerske eller SSA søges til 6 timer ugentligt på hverdage

Vi søger en fagligt stærk og ansvarsbevidst sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til at aflaste en familie med en lille pige på 2,5 år. Stillingen er fast, og timerne fordeles i hverdage inden for tidsrummet kl. 9–15 i tæt samarbejde med familien, som er fleksibel i planlægningen.

Pigen er glad og imødekommende og bor hjemme hos sine forældre. Hun har cystisk fibrose og har derfor behov for særlig støtte og sundhedsfaglig opmærksomhed i hverdagen. Hun får sondemad og skal have medicin før hvert måltid, som en vigtig del af hendes ernæringsoptagelse. Medicinen doseres af forældrene, men det er dig, der står for selve håndteringen af sondemad og medicingivning efter de rutiner, der allerede er etableret i hjemmet.

Samtidig har pigen et lavt immunforsvar, og derfor er god hygiejne og omhyggelig håndtering af alle plejeopgaver afgørende. Der indgår personlig pleje i opgaven – hun bruger ble og er i gang med at blive renlig. Det forventes, at du understøtter hende roligt og trygt i denne udvikling. Du vil primært være alene med barnet i hjemmet, mens forældrene får mulighed for aflastning.

Der er ikke brug for anvendelse af hjælpemidler, og der er hverken rygning eller husdyr i hjemmet.

Du bliver en del af et lille og trygt samarbejde med familien, hvor åben kommunikation og kontinuitet vægtes højt. Stillingen er velegnet for dig, der trives med selvstændighed og nærvær i én-til-én-pleje og har lyst til at gøre en forskel i en lille piges hverdag.

Arbejdstid:
6 timer om ugen. Timerne fordeles på hverdage mellem kl. 9 og 15 efter aftale med familien.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok