Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 03-10-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 163341
JobId: 178238
 
Arbejdssted: 1909 Frederiksberg C Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Studiejob med pleje og forflytning – pige på 16 år på Frederiksberg

Jobbeskrivelse

Er du studerende og har erfaring med personlig pleje og forflytning – fx fra ældreplejen eller hjemmeplejen? Trives du i en rolig 1:1-opgave med faste rammer og tydeligt ansvar? Så kan dette studiejob være relevant for dig.

Om opgaven
Du bliver en fast støtte for en 16-årig pige med multihandicap. Hun er kørestolsbruger, har epilepsi og er uden verbalt sprog, men kommunikerer tydeligt nonverbalt. Hun er glad for musik og tegnefilm og profiterer af rolige, forudsigelige rammer.

Din vagt starter på pigens skole i Virum, hvor du henter hende og ledsager hende under transporten hjem. I den forbindelse refunderer DUOS din togbillet til og fra Virum. En central del af opgaven er at observere hende og kunne handle ved epileptiske anfald. Du vil blive oplært i opgaven og gennemføre kursus i epilepsi og medicinhåndtering.

I hjemmet støtter du hende i overgangen fra skole til hjem, hjælper med personlig pleje og sørger for mad og drikke. Hun bruger kørestol og lift, og forflytninger indgår som en fast del af hverdagen. Du skal have erfaring med personlig pleje og forflytning, men du behøver ikke være meget erfaren – der vil være oplæring, så du føler dig tryg i opgaven.

Om dig
Stillingen er velegnet til dig, der er studerende, fx på en sundheds- eller omsorgsuddannelse, og som har praktisk erfaring med personlig pleje og forflytning.

Vi lægger vægt på, at du:
– Har erfaring med personlig pleje og forflytninger
– Kan arbejde roligt og observerende
– Følger instruktioner og arbejder struktureret

Erfaring med epilepsi er ikke et krav, da du får relevant kursus og oplæring.

I forbindelse med ansættelse gennemfører du e-læring i medicinhåndtering, epilepsi, hygiejne og forflytninger samt et fremmødekursus i førstehjælp.

Arbejdstid
Stillingen består af 2 faste vagter om ugen:
– Mandag kl. 15.30–20.00
– Torsdag kl. 15.30–21.00

Du bliver en del af et selvdækkende team, hvor der forventes fleksibilitet ved sygdom og ferie.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok