Jobbeskrivelse
Vil du være en tryg og stabil støtte for en pige, der elsker TikTok, ture og spil? Her kan du gøre en forskel – både for hende og hendes mor. Om opgaven Stillingen er hos en 10-årig pige, der bor med sin mor i Allerød – og med både kat og hund i hjemmet. Hun er nysgerrig, snakkesalig og glad for at komme ud og opleve noget. Hun holder af at se dansevideoer, spille spil og gå ture. Mor lever med en sygdom, og derfor er der behov for en hjælpende hånd i hverdagen. Din rolle bliver både at lave hyggelige aktiviteter sammen med pigen og at aflaste med små praktiske opgaver. Det kan fx være at hente hende fra klub, tage en tur ud i byen, hjælpe med lektier eller gå en tur med hunden. Du kan også få opgaver som at handle ind eller hænge vasketøj op. På sigt vil du også have weekendvagter, hvor du og pigen kan tage på tur – fx i svømmehallen, biografen eller noget helt tredje, I planlægger sammen. Om dig Du har erfaring med børn og en naturlig evne til at skabe kontakt. Du er nærværende, opsøgende og god til at aflæse behov. Du er også nysgerrig på sociale medier som TikTok og Snapchat, og har lyst til at engagere dig i de ting, der interesserer pigen. Det er en fordel, hvis du har kørekort. Familien stiller bil til rådighed ved behov, men det er ikke et krav for at søge stillingen. Arbejdstid Stillingen er på 12 timer om ugen og ligger som følger: - Torsdag kl. 14.30–18.30
- Når relationen er opbygget: én weekendvagt kl. 11.00–18.00 (enten lørdag eller søndag)
Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|