Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 16-10-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 163568
JobId: 178456
 
Arbejdssted: 3000 Helsingør Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Støtte og ledsagelse for kvinde med angst – 15 timer om måneden

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med angst og en rolig tilgang i det offentlige rum? Så kan du blive en vigtig støtte for en kvinde, der ønsker mere selvstændighed i hverdagen.

Om opgaven
Du skal ledsage en 44-årig kvinde med angst ud af huset – fx til indkøb, lægebesøg eller andre gøremål i lokalområdet. Hun bor hjemme hos sin far og arbejder målrettet mod at klare flere ting selv. Hun er snakkesalig og umiddelbart åben, men kan få det svært i offentlige rum, hvor hun har brug for en tryg og tilstedeværende ledsager.

Din rolle bliver at være rolig og opmærksom, kunne aflæse situationer og støtte hende nænsomt, hvis angsten opstår – fx ved at aflede opmærksomheden og skabe tryghed. Du møder hende i hjemmet og afleverer hende samme sted efter endt ledsagelse.

Opgaven kræver tålmodighed, tydelighed og respekt for hendes tempo – og en pædagogisk forståelse for, hvordan selv små fremskridt kan være store skridt mod øget selvstændighed.

Om dig
Du har erfaring med at støtte mennesker med angst – og ved, hvordan man skaber tryghed i situationer, der kan virke overvældende. Du er tålmodig og nærværende, og god til at holde samtalen i gang, når det hjælper. Din baggrund kan være som pædagog, social- og sundhedsassistent, støttekontaktperson eller ufaglært med relevant erfaring.

Arbejdstid
Stillingen er på 15 timer om måneden. Timerne er fordelt på 1–2 hverdage om ugen mellem kl. 10.30 og 17, ca. 2 timer ad gangen.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok