Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 21-10-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 163648
JobId: 178531
 
Arbejdssted: 4800 Nykøbing F Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Omsorgsfuld nattevagt søges i Nykøbing F

Jobbeskrivelse

Kan du holde dig vågen om natten og vil du tage dig af en lille dreng på 1 år med komplekse sundhedsmæssige behov?  Så se mere her, hvor vi søger en medarbejder til vågne nattevagter.

Om opgaven
Vi søger en hjertevarm, stabil og ansvarsbevidst nattevagt. Du bliver en vigtig del af et natte-setup, hvor der ydes tæt og rolig overvågning, både i barnets eget hjem og på et aflastningssted. 

Din opgave er at tage dig af drengen natten igennem, yde omsorg og at sikre kontinuerlig overvågning. Drengen har forsinket psykomotorisk udvikling, lav vægt og dysmorfe træk. Han er tilkoblet ernæringssonde i nattetimerne. Ernæringspumpen pauseres efter aftale. 

Der kan forekomme behov for bleskift i løbet af natten.

Team & samarbejde
Du bliver en del af et lille team, som dækker nattevagterne i fællesskab. Du vil have et tæt samarbejde med DUOS og familien, som begge vægter tryghed og stabilitet højt.

Om dig
Som person er du omsorgsfuld og rolig. Du er god til at holde dig vågen og koncentreret gennem natten, bevare roen og har et godt overblik.

Du har derudover relevant erfaring også gerne med sondeernæring og kan arbejde selvstændigt og professionel

Arbejdstid
Du kan forvente 2 vagter om ugen.  
Vagterne ligger alle ugens dage fra kl. 23:00 til 06:00. 

Det er væsentligt at du er fleksibel og kan dække vagter ved ferie og sygdom på teamet. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på rekrutteringstelefon: 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok