Jobbeskrivelse
Er du uddannet SSA eller sygeplejerske, og vil du bruge din faglighed til at skabe ro, omsorg og livskvalitet for en ung mand i eget hjem? Så læs mere her: Om opgaven Du bliver en del af et mindre team omkring en 29-årig mand, som har diagnosen NCL 3 med et nedsat funktionsniveau. Han har brug for hjælp til alle daglige gøremål og anvender både kørestol og lift i hverdagen. Opgaven handler grundlæggende om at yde nærværende pleje og støtte – og om at skabe en tryg og værdig hverdag med respekt for mandens livssituation. Du hjælper med personlig pleje, forflytninger og struktur i døgnrytmen. Da du arbejder 1:1, er det vigtigt, at du trives med at tage selvstændigt ansvar. Du skal kunne tænke selv og vurdere, hvad der skaber mest tryghed og kontinuitet for borgeren i øjeblikket. Du bliver en vigtig del af at sikre livskvalitet for borgeren, og har du erfaring med demens, vil det være en fordel. Der er tale om en aflastningsopgave i hjemmet, hvor du også samarbejder med familien. Om dig Du er uddannet SSA eller sygeplejerske og har erfaring med personlig pleje og støtte til borgere med funktionsnedsættelse. Med din rolige og tålmodige tilgang skaber du tryghed og kontinuitet i hverdagen, og du trives i et arbejde, hvor faglighed og medmenneskelighed går hånd i hånd. Du arbejder grundigt og nærværende, og du er bevidst om din rolle i et andet menneskes hjem. Det er et krav, at du ikke ryger – heller ikke i din fritid – da borgeren ikke tåler røg i nogen form. Arbejdstid Stillingen er på 25–30 timer om ugen. Vagterne fordeles i et team med følgende mødetider: – Dagvagt kl. 10.00–22.00 – Vågne nattevagter kl. 22.00–10.00 Fordelingen af timer og vagttyper sker i dialog med holdet og planlægges via vagtplan. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|