Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 29-10-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 163788
JobId: 178660
 
Arbejdssted: 2630 Taastrup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Tryghed og aktivitet for dreng med autisme i Taastrup

Jobbeskrivelse

Vil du være en del af et lille team omkring en glad og aktiv dreng, der har brug for struktur og nærvær i sin hverdag?

Om opgaven

Du bliver en del af et fast team på to medarbejdere, der støtter en 13-årig dreng med autisme og betydelige funktionsnedsættelser. Han er meget aktiv og trives bedst i samvær med voksne, der kan skabe en tydelig ramme og følge ham tæt i aktiviteterne. Han elsker at lægge puslespil, se YouTube eller at gå ture til lokale legepladser.

Drengen er nonverbal, men forstår både dansk og tyrkisk og udtrykker sig gennem piktogrammer og billeder. Når I er ude, skal du hele tiden have opmærksomheden rettet mod ham – han kan pludselig løbe væk eller bevæge sig ud på vejen. 

Der er behov for hjælp til personlig pleje – da han bruger ble.

Om dig

Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med autisme. Du er fysisk aktiv, arbejder struktureret, er vågen og nærværende. 

Arbejdstid

Stillingen er på 18–20 timer om ugen pr. medarbejder. 

Vagterne er fordelt på hverdage og weekender – eksempelvis:

  • Hverdag: Kl. 15.00–24.00 og 24.00–09.00
  • Weekend: Kl. 12.00–22.00 og 22.00–09.00

Dagene aftales nærmere i teamet.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok