Jobbeskrivelse
Har du ro, overblik og lyst til at være med til at give en ung mand nogle gode lørdage uden for hjemmet? Så læs mere her! Om opgaven Du bliver støtte for en 18-årig mand med udviklingshæmning. Han er venlig, imødekommende og høflig – og så elsker han at komme ud og opleve noget. Det kan være ture i Tivoli, Zoo eller at spise på restaurant. Han går op i at overholde aftaler, og han trives, når der er styr på rammerne. Selvom han fremstår meget selvhjulpen, har han brug for støtte til at navigere i verden. Han kan fx ikke selv læse informationer eller benytte offentlig transport uden hjælp. Du hjælper med at holde struktur på turene – og sørger for, at han får mad og drikke undervejs. Manden kommunikerer uden verbalt sprog og bruger i stedet lyde, fagter og egne tegn, som du vil lære hen ad vejen. Derudover udtrykker han ønsker via billeder og genstande. Efter udflugter kan han have brug for pauser og ro. Om dig Du er god til at aflæse andre og skabe tryghed gennem ro, overblik og tydelig kommunikation. Du har tålmodighed til at lære hans måde at kommunikere på – og kan støtte ham med nærvær og respekt. Du er ufaglært, men har erfaring med at arbejde med mennesker med særlige behov. Arbejdstid Stillingen er på 20–25 timer om måneden. Vi søger 1-2 medarbejdere til at dække timerne: Lørdage kl. 12.00–17.00. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|