Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Tegnssprogstolk Oprettet: 06-11-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 164937
JobId: 179800
 
Arbejdssted: 2900 Hellerup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Søger du et meningsfuldt deltidsjob og kan du tegnsprog?

Jobbeskrivelse

Kender du til tegnsprog? Og ønsker du at bruge 3 timer om ugen + lidt ekstra på, at støtte og hjælpe en ældre borger?

Om borger og opgaven

Borger er en 95 årig kvinde med svært nedsat syn og hørelse. Hun holder af gode samtaler.

Der søges en der kan komme en gang om ugen i 3 timer og hjælpe med:
• Orientering fra omgivelserne blandt andet ved oplæsning af papirer og post.
• Gennemgang og synsbeskrivelse af ting i hjemmet.
• Bindeled til omgivelserne i kommunikationen med andre mennesker såvel på skrift som mundtligt. 
• Ledsagelse og beskrivelse på indkøb af f.eks. af specialvarer og gaver
• Ledsagelse og synsbeskrivelse ved gåture i lokalområdet
• Hjælp til at holde styr på aftaler, læse op fra kalender, skrive aftaler ind, kommunikation med pårørende
• Ledsagelse og beskrivelse ved f.eks. læge, møder hos kommunen mm. 
• Ledsagelse til frisør
• Tjek af madvarer, herunder datomarkeringer
• Synsbeskrive om der er pletter eller huller i tøj
• Kommunikation om dagligdagen og nyhedsbegivenheder

Derudover er borger bevilliget 100 timer pr. uge, efter behov til:
• Længere ture ud af huset
• Spontane begivenheder
• Ledsagelse til arrangementer med pårørende
• Koncerter eller andre arrangementer


Om dig 

Der søges en person, som har kendskab til tegnsprog, og som kan skabe en tryg atmosfære for kvinden. Du skal give dig god tid og have lyst til at have nogle gode samtaler med borger samt være nysgerrig på hende.

Arbejdstid 

Der er tale om 3 timer pr. uge, som ligger i hverdagene i dagtimerne. Der er pt. ingen præferencer om en specifik dag til at starte med. Det aftaler I, i fælleskab.
De øvrige 100 timer kan ligge hverdage eller weekender og er efter aftale med borger og er ad. Hoc, efter behov. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledsager kontoret på 36348128

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok