Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 21-11-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 165181
JobId: 180033
 
Arbejdssted: 3630 Jægerspris Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Struktur og sanselighed i fokus hos livlig dreng på 3 år i Jægerspris

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med autisme og lyst til at gøre en forskel for et lille barn med særlige behov? Så kan du blive en vigtig støtte for drengen og hans familie i Jægerspris.

Om opgaven
Drengen på 3 år har infantil autisme og mental retardering. Han har intet verbalt sprog og begrænset kontakt, men kommunikerer tydeligt med kropssprog og lyde, som du lærer at aflæse med tiden. Han trives med struktur, ro og genkendelighed – og har et stort behov for at sanse og bevæge sig.

Din opgave bliver at være sammen med drengen én til én - primært i weekenderne. Det kan være hjemme, på legeplads eller på en tur i naturen – målet er at skabe nærvær og aflastning for familien, særligt mor, som har brug for tid med lillebror. Drengen har brug for kontinuerlig voksenopmærksomhed, men søger ikke nødvendigvis social kontakt. Ofte handler det blot om at være til stede på en rolig og tydelig måde.

Støtten indebærer også personlig pleje, da han bruger ble og skal skiftes ved afføring. Du skal derfor være tryg ved at indgå i alle aspekter af omsorgen omkring ham.

Om dig
Du har erfaring med børn med autisme – enten som pædagog eller ufaglært med relevant baggrund. 

Du arbejder roligt og respektfuldt og formår at aflæse kropssprog og sansebehov. Du møder drengen på hans præmisser og kan skabe trygge rammer uden at stille krav. Du skal kunne håndtere høj lyd og selvskadende adfærd (han kan slå sit hoved ind i vægge)  og samtidig være stabil og til stede med overblik og ro.

Da turene foregår uden for hjemmet, kræver stillingen, at du har kørekort og egen bil.

Arbejdstid
Stillingen er på 6 timer om ugen eller 12 timer hver anden uge. 

Vagterne ligger i weekenderne i dag- og aftentimerne, hvor du har 6 timers vagter enten én vagt pr. weekend eller to vagter hver anden weekend.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok