Jobbeskrivelse
Kan du skabe ro og retning midt i høj energi og begejstring? Så er det måske dig, vi leder efter. Om opgaven En nysgerrig og aktiv dreng på 9 år har brug for en fast støtte, der kan tage med ud i verden og være en tryg og tydelig voksen i samværet. Han elsker at være i bevægelse – lege fangelege, spille bold, tage i svømmehal, gå ture i skoven og besøge steder som biblioteket eller biografen. Han holder også af kreative sysler, træarbejde og højtlæsning, når først han er i gang. Drengen har ADHD og har behov for støtte til at holde fokus, skifte aktivitet og finde ro i et højt tempo. Han bliver let overstimuleret i store forsamlinger, men trives godt i mindre, genkendelige rammer med tydelig struktur og forudsigelighed. Din rolle bliver at tage initiativ til aktiviteter og være til stede med tålmodighed og overblik. Samværet foregår oftest uden for hjemmet og skal balancere både energi og nærvær. Om dig Du behøver ikke være faglært, men det er en fordel, hvis du har erfaring med børn og kendskab til ADHD. I starten kan drengen være lidt tilbageholdende, så det er vigtigt, at du kan skabe tryghed og give relationen tid til at vokse. Du er initiativrig og tydelig i din kommunikation. Du har tålmodighed og blik for, hvornår tempoet skal ned – og hvornår det skal op. Arbejdstid Stillingen er på 3 timer om ugen. Timerne ligger som udgangspunkt: – Torsdag eller fredag kl. 14.00–17.00 Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|