Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 02-12-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 165381
JobId: 180224
 
Arbejdssted: 2600 Glostrup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Støtte til struktur og overblik for 48-årig mand med hjerneskade

Jobbeskrivelse

Taler du rumænsk eller italiensk – og er du rolig, tålmodig og god til at skabe overblik?
Så kan du blive en vigtig støtte for en mand, der har kognitive følger efter en hjerneskade.

Om opgaven
Du vil støtte en 48-årig mand i Glostrup, som efter en alvorlig traumatisk hjerneskade har betydelige udfordringer med hukommelse, koncentration og overblik. Han er social, humoristisk og positiv – men mister hurtigt struktur og overblik og træffer impulsive beslutninger. Derfor har han brug for dig, der kan skabe ro, rammer og forståelighed.

Du hjælper borgeren med at bevare overblik i hverdagen, primært gennem:

  • Gennemgang og forståelse af breve og regninger
  • Hjælp til kontakt med offentlige myndigheder – både mundtligt og skriftligt
  • Støtte til økonomi og struktur (forklaring, overblik, tjek af deadlines)
  • Sikre, at information bliver forstået og håndteret korrekt
  • At holde fokus og skabe trin-for-trin struktur i opgaverne

Om dig
Du er typen, der skaber tryghed og overskud omkring dig. Du:

  • Taler rumænsk eller italiensk 
  • Er tålmodig, rolig og god til at forklare ting enkelt
  • Har erfaring eller interesse i at arbejde med kognitive udfordringer

Du kan være pædagog, støttekontaktperson, mentor – eller ufaglært med relevant erfaring.

Arbejdstid
Du arbejder 2 timer hver anden uge – på en hverdag i tidsrummet kl. 6.00–17.00. Den konkrete dag og tid aftales nærmere.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok