Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 11-12-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 165572
JobId: 180408
 
Arbejdssted: 2750 Ballerup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Skab ro og nærvær for dreng med autisme og Downs syndrom

Jobbeskrivelse

Har du blik for kropssprog og sans for at skabe trygge rammer? Så er denne opgave måske noget for dig.

Om opgaven
Du skal være sammen med en dreng, som har infantil autisme og Downs syndrom. Han kommunikerer nonverbalt og bruger sit kropssprog til at vise, hvad han har brug for – han peger eller henter det, han vil. Musik giver ham ro, og han nyder ture i sin klapvogn, da han ikke er trafiksikker og nemt bliver overstimuleret.

Opgaven går ud på at skabe rolige og trygge rammer, mens hans mor er til møde. Du kan lytte til musik med ham, læse højt eller tage en tur ud med klapvognen. Du skal også hjælpe med at give ham aftensmad (som er forberedt) og støtte ham med bleskift. Det er vigtigt, at du er opmærksom på hans signaler og hurtigt kan hjælpe ham tilbage i ro, hvis han bliver overstimuleret.

Om dig
Du er rolig, nærværende og god til at aflæse kropssprog. Du møder drengen med tydelighed og overskud og kan bevare roen i situationer, hvor han bliver urolig. Du må gerne have relevant erfaring men det vigtigste er, at du kan skabe tryghed og stabilitet i samværet.

Arbejdstid
Stillingen er på 8 timer om måneden og fordeles sådan:
– En fast hverdag om måneden kl. 16.00–20.00 (mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag – datoen meldes ud en måned før)
– Fire øvrige timer aftales fleksibelt med familien

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok