Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 18-12-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 165682
JobId: 180516
 
Arbejdssted: 8600 Silkeborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

1:1 støtte til aktiv dreng med autisme – deltidsjob

Jobbeskrivelse

Trives du i opgaver, hvor du både skal være fysisk aktiv og kunne aflæse signaler og justere i nuet? Så kan du blive en vigtig støtte for en aktiv og sansesensitiv dreng i Silkeborg.

Om opgaven
Du støtter en 9-årig dreng med autisme, OCD og sansesensitivitet i hans hverdag i hjemmet og nærområdet.

Han er glad, udadvendt og meget fysisk aktiv. Han trives godt med bevægelse og aktiviteter udendørs, mens længerevarende aktiviteter – især indendørs – kan være sværere. Her foretrækker han kortere aktiviteter som spil, kreative ting eller Fortnite.

Din opgave er at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen og samtidig følge hans initiativer og energi. Du skal kunne tilpasse tempo og krav undervejs og støtte ham i at finde ro, når han bliver overbelastet af sanseindtryk.

Du bliver en del af et lille team, hvor I sammen skaber en tryg og genkendelig ramme for drengen.

Om dig
Du trives i en aktiv hverdag og kan være med på lege, bevægelse og udendørs aktiviteter.

Samtidig kan du skabe ro og nærvær i kortere, mere rolige aktiviteter som spil, kreative ting eller gaming.

Du har erfaring med autisme og er god til at aflæse signaler og tilpasse dig undervejs.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Arbejder roligt og tålmodigt
  • Kan justere krav og tempo efter situationen
  • Har forståelse for sansesensitivitet
  • Kan skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen

Arbejdstid
Vi søger to medarbejdere til opgaven og er på sammenlagt 60 timer om måneden (30 timer pr. medarbejder)

Timerne ligger typisk:

  • 2 hverdage kl. 12.00–17.00
  • Samt mulighed for vagter lørdag i samme tidsrum

Du bliver en del af et lille team, hvor I koordinerer vagterne indbyrdes. Der er fleksibilitet i planlægningen – fx kan man arbejde faste dage hver uge eller hver anden uge, afhængigt af hvad der passer bedst.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen  på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok