Jobbeskrivelse
Ledsager søges til kvinde på 85 år, med et synshandicap, i Struer.
Hun har et synshandicap og du skal derfor være borgers øjne når I færdes ude i trafikken, og f.eks. hjælpe med at se priser eller læse skilte. Hun benytter rollator og en scooter. Hun har også Alzheimer, som er tiltagende. Hun har derfor svært ved at huske. Hun følger lidt med i nyhederne. Borger benytter el-scooter eller rollator, hun har to forskellige en alm. og en lidt høre. Der er også kørestol ved behov. Hun benytter primært el-scooteren, hvor ledsager går ved siden af. Borger er en rar, og humoristisk dame, som kan tåle noget øregas. Hun bliver nemt forvirret og tingene skal ikke gå for stærkt, hun har brug for at man komme ind med en god ro, og tager ringene i hendes tempo.
Hun ønsker ledsagelse til aktiviteter ud af hjemmet. Bl.a. vil hun gerne på lidt indkøb. Her skal ledsager hjælpe med at finde de rette varer, udløbsdato og om det ser godt ud. Ofte vil i tage en is eller kop kaffe efter indkøb hjemme hos borger. Hun nyder samværet.
Borger har 7 timer om måneden, som aftales i fællesskab. Hun vil gerne ud efter kl. 13. Hun er ellers fleksibel og I aftaler bare, fra gang til gang. Ca. 1 gang om ugen. Ca. 1-2 timer pr. gang.
Borgers datter er med til første møde, og man vil også give datteren besked når man har aftalt med borger. Så der vil være noget kommunikation med hende. Hun er sød og frisk, og er kun med for at støtte op om moren.
Som ledsager er du obs. på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere, det der sker omkring jer. Du skal være en moden og stabil ledsager.
Som ledsager for en borger med et synshandicap, vil du blive oplært via et e-learningskursus, på Mit.Duos.dk
Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn: Hverdage: Ca. 160 kr. Lørdag: Ca. 170 kr. Søndag: Ca. 180 kr. Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
|