Jobbeskrivelse
Er du pædagog med humor og tålmodighed? Og kan du lide fodbold, cafeture og en god biograftur? Så er det måske dig, vi søger. Om opgaven En mand med interesse for fodbold – især Brøndby – søger en fast pædagogisk støtte til sociale aktiviteter uden for hans bosted. Han vil gerne afsted til kampe, på cafeture, i biografen og på små indkøbsture. Han har bipolar lidelse, og kommunikationen kan til tider være præget af gentagelser og manglende forståelse, især i maniske perioder. Det er derfor vigtigt, at du kan skabe ro, struktur og være tydelig i din kommunikation – med plads til både grin og rummelighed. Manden har et fint verbalt sprog, men gentager ofte sig selv. Din rolle bliver at være en stabil og nærværende pædagog, der både kan støtte i sociale situationer og skabe tryghed og overblik undervejs. Om dig Du er uddannet pædagog og har erfaring med borgere med psykiske lidelser eller kognitive udfordringer. Du har en rolig og vedholdende tilgang og kan møde borgeren med respekt og rummelighed – også når kommunikationen kræver lidt ekstra tålmodighed. Arbejdstid Stillingen er på 15 timer om måneden. Timerne aftales fleksibelt sammen med borgeren og placeres i forbindelse med planlagte aktiviteter. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Gilhøj Lundsgaard på 36344990 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|