Jobbeskrivelse
Har du lyst til at være med, når en kreativ og livsglad ung kvinde deltager i sociale aktiviteter uden for hjemmet? Om opgaven En ung kvinde på 18 år har brug for støtte, når hun tager til biografen, deltager i arrangementer på sin uddannelse, spiser ude med familien eller er på tur i byen. Hun holder af kreative aktiviteter som keramik, maleri og perleplader – og nyder også makeup, Disneyfilm og Minecraft. Hun er nysgerrig og levende, og hendes interesser fylder meget i de samtaler og stunder, I deler. Hun har en medfødt stofskiftesygdom og er diagnosticeret med absenceepilepsi. Det betyder blandt andet, at hun har nedsat balance, usikker gang og benytter manuel kørestol ved længere distancer eller steder med mange mennesker. Hun har desuden brug for støtte i situationer, hvor hun kan blive forvirret eller overvældet – eksempelvis på restauranter eller ved større arrangementer. Din opgave bliver at skabe ro og overskud i aktiviteterne, støtte hende i at overholde sin ketogene diæt og hjælpe med struktur og overblik undervejs. Du skal også være opmærksom på hendes epilepsi og guide hende nænsomt, hvis hun bliver fjern. Hun kommunikerer primært med tegn og tale, og det kræver, at du lytter, giver tid og ikke afbryder – men har tålmodighed og blik for nuancer. Om dig Du er uddannet pædagog og: - Har lyst til at tilbringe tid med en ung kvinde, der har brug for støtte og guidning i sociale sammenhænge
- Kan skabe tryghed, overblik og nærvær – både i rolige og mere komplekse situationer
- Har blik for det ungdomsliv, der fylder hos hende, og møder det med respekt og interesse
- Er tydelig og opmærksom – og god til at følge med uden at tage styringen
- Har erfaring med eller mod på at arbejde med unge med fysiske og kommunikative udfordringer
Arbejdstid Stillingen er på 8 timer om måneden. Timerne placeres efter aftale – typisk i forbindelse med biografture, restaurantbesøg, sociale arrangementer eller spontane udflugter. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|