Jobbeskrivelse
Holder du sabbatår, eller savner du et job med mening? Så søger jeg en selvstændig kvindelig hjælper. Arbejdssted: Frederiksberg. Jobstart: Efter aftale Vagter i hverdagen ml 07-20. Weekender 9-18 Du skal have kørekort og helst kendskab til at køre en kassebil/handicapbil med manuel gear. Jeg.søger dig, der ønsker at hjælpe mig ca. 25-30 timer om ugen fordelt på hverdage og weekender. Du vil blive en del af et team på tre, så vagterne kan I fordele mellem jer. Men det er vigtigt, at du også er fleksibel. Derfor ønsker jeg også en hjælper, der bor i Københavns området. Jeg er en aktiv kvinde, som desværre har fået sclerose. Jeg har nedsat funktion i både arme og ben og sidder i manuel kørestol. Jeg har derfor brug for hjælp til de praktiske gøremål i hverdagen, lettere personlig pleje, madlavning, rengøring, tøjvask, indkøb, samt kørsel i min handicapbil (kassevogn) til og fra min datters skole, til træning, job og sociale arrangementer. Jeg har to piger på 10 og 16 år, så du bliver også en del af vores familie. Vi elsker at tage på ture, spille spil og lave popkorn!
Jeg har brug for en hjælper, med et godt humør. Du er selvstændig, ansvarsfuld, stabil og du ønsker en længerevarende ansættelse. Vi skal sammen kunne organisere en hverdag og hygge os. Måske skal du også lige hjælpe mig med at skrive noget på min computer, da mine hænder ikke fungerer så godt
Jobbet er et samspil mellem os, og kemien skal være god for os begge. Du får selvfølgelig en grundig oplæring. Jeg vægter en glad og tryg medarbejder meget højt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Søg via DUOS eller mail: bpa.frederiksberg@gmail.com
|