Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 22-01-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 166279
JobId: 181075
 
Arbejdssted: 8410 Rønde Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Pædagogisk støtte med flair for spil og roligt nærvær – nær Rønde

Jobbeskrivelse

Kan du sætte dig ned og spille Minecraft eller Mario Maker 2 – og samtidig bevare overblikket og skabe ro omkring et barn, der kan blive overvældet? Så er det måske dig, vi søger til én-til-én-støtte hos en dreng  på 9 år med med ADHD – onsdage fra kl. 13 el. 14 og ved behov i ferier og til øvrig vikardækning.

Om opgaven

Drengen er fantasifuld og følsom med stor interesse for digitale spil, hjemmelavede videoer og kreative aktiviteter. Han har ADHD og profiterer af tydelige voksne, der møder ham med ro, overblik og struktur. Din opgave er at støtte ham i hjemmet, hvor I er sammen i hans tempo og med udgangspunkt i hans dagsform.

Han elsker at spille Nintendo Switch – især Minecraft, Among Us og Mario Maker 2 – og bruger meget tid på at fordybe sig i digitale verdener og videoidéer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for videoredigering, da han nyder at skabe og lege med egne videoer som en del af den kreative leg.

Som støtte skal du både kunne engagere dig i aktiviteterne og samtidig holde blikket på de pædagogiske rammer: hvornår han har brug for pause, støtte til regulering eller hjælp til at holde fokus. Han kan hurtigt blive træt eller overvældet og har brug for en voksen, der er tydelig uden at presse, og som kan støtte ham i at finde ro.

Han aflæser stemninger hurtigt, så det er vigtigt, at du er stabil og kan møde ham med ro og tydelighed – også når energien er lav, eller han bliver frustreret. Din rolle er at skabe tryghed, struktur og mulighed for fælles aktiviteter, som tager udgangspunkt i hans interesser og behov.

Om dig

Du har pædagogisk erfaring og et roligt overblik. Du er tydelig i din kommunikation, god til at sætte rammer og kan aflæse små signaler hos børn, der hurtigt bliver overvældede.

Du har flair for digitale spil – eller lyst til at dele hans interesse for Minecraft, Among Us og Mario Maker 2. Det er en fordel, hvis du også er nysgerrig på kreativ leg og videoredigering.

Du kan være uddannet pædagog, pædagogisk assistent – eller have erfaring med børn med særlige behov.

Arbejdstid

Stillingen består af en fast onsdagsvagt fra kl. 13.00 eller 14.00 og frem. Derudover indgår du som vikar ved behov – fx i ferier, weekender eller ved fravær.

Vagterne er af 4–8 timers varighed, og det samlede timeantal vil variere og ligger typisk mellem 5 og 15 timer om ugen.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen  på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok