Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 22-01-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 166292
JobId: 181088
 
Arbejdssted: 3400 Hillerød Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Byg relation og ro med aktiv dreng i naturen

Jobbeskrivelse

Har du et roligt nærvær og sans for gode oplevelser i naturen? Så kan du blive en vigtig støtte i hverdagen for en 8-årig dreng med masser af energi og fantasi.

Om opgaven
Drengen har ADHD og har brug for en tydelig og nærværende voksen, der kan guide ham i aktiviteter og skabe struktur i overgangen fra skole til fritid. Han er meget aktiv og kreativ – elsker at bygge med LEGO, papkasser og naturmaterialer, og han trives i udeaktiviteter som spejder og legepladsbesøg. Indimellem spiller han også brætspil eller bager pandekager.

Opgaven består i at hente ham fra skole eller mødes med ham i hjemmet, og tilbringe nogle timer sammen i kendte og trygge rammer – ofte legepladsen eller hjemmet. Han har brug for støtte til at finde ro og fokus, da han let bliver distraheret og kan reagere impulsivt. Der kan være følelsesmæssige udsving, og her er din rolige tilgang afgørende.

Han tåler ikke dyr eller rygning pga. astma og bliver hurtigt overstimuleret i omgivelser med mange mennesker og indtryk. Derfor er 1:1-kontakten med dig en vigtig ramme for hans trivsel.

Om dig
Du er god til at finde på aktiviteter i naturen og kan balancere ro og initiativ. Du har et roligt nervesystem og evner at møde ham med tydelighed, stabilitet og tålmodighed. Det er vigtigt, at du ikke sætter for mange ting i gang på én gang, men i stedet skaber overblik og følgeskab i et passende tempo.

Du kan være ufaglært – det vigtigste er, at du har erfaring med børn og trives i en struktureret og aktiv rolle.

Arbejdstid
Stillingen er på 2-5 timer om ugen, fordelt sådan:
– En fast hverdag (undtagen onsdag) kl. 13.30–15.30
– Søndag i ulige uger kl. 9.30–12.30

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok