Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 28-01-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 166392
JobId: 181185
 
Arbejdssted: 2820 Gentofte Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Struktur og støtte til ung kvinde med fokus på hverdagen

Jobbeskrivelse

Har du blik for struktur og relationer – og lyst til at gøre en forskel i en ung kvindes hverdag? Så læs med her.

Om opgaven
Du bliver en vigtig støtte for en udadvendt og selvbevidst kvinde, som trives bedst, når hverdagen er planlagt og forudsigelig. Hun har svært ved at overskue flere ting på én gang og kan have udfordringer med at overholde aftaler – derfor har hun brug for dig, der kan være med til at skabe overblik og hjælpe med struktur og planlægning.

Hun er diagnosticeret med angst, hvilket blandt andet betyder, at hun kan miste overblikket i pressede situationer og har brug for støtte til at håndtere aftaler, post og økonomi. Din rolle bliver at skabe et trygt rum, hvor der er plads til ærlig snak og støtte – både praktisk og relationelt. Det kan også indebære at motivere hende, hvis hun fx skal til lægen og føler sig utryg.

Relationen er central for, at opgaven lykkes. Hun er meget nem at snakke med og sætter pris på en åben dialog uden fordømmelse. Hun har mange interesser – blandt andet mode og musik – og holder af at hygge sig med sine veninder, når hun er tryg i sin hverdag.

Om dig
Du skal være god til at møde mennesker, hvor de er. Du er åben, tillidsfuld og god til at holde en afslappet og samtidig struktureret stemning. Du kan tage ansvar, støtte uden at presse og være en rolig voksen, der bliver i relationen. Det er vigtigt, at du er rummelig, uformel og kan byde ind med humor, når det passer ind.

Arbejdstid
Stillingen er på 8 timer om måneden, fordelt sådan:
– Hver anden mandag i 2 timer, med mødetid et sted mellem kl. 08.00 og 16.00 – du byder selv ind på tidspunkt
– De sidste 4 timer planlægges i samarbejde med borgeren ud fra hendes behov og hverdag

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok