Jobbeskrivelse
Har du erfaring med autisme og lyst til at opbygge en rolig og tillidsfuld relation? Så kan du blive en vigtig støtte for en 10-årig dreng! Om opgaven Du bliver støtte for en 10-årig dreng fra København N, som har autisme. Han trives bedst i en forudsigelig ramme og i 1:1-samvær med en rolig voksen. Drengen kan være kravafvisende og trækker sig, hvis han oplever for direkte krav eller for højt tempo. Derfor er det vigtigt, at du arbejder med en tydelig, men afstemt tilgang, hvor du skaber struktur uden at presse. I starten vil opgaven have fokus på relationsopbygning og trygt samvær med udgangspunkt i hans interesser. Når relationen er etableret, skal du gradvist støtte ham i at udvide sin hverdag med mere varierede og gerne mere fysisk prægede aktiviteter. På sigt er målet at styrke hans deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet og støtte ham i at indgå i sociale sammenhænge. Om dig Du kan være uddannet pædagog eller have anden relevant erfaring. Det vigtigste er, at du har erfaring med autisme og kender til arbejdet med struktur og tydelige rammer i praksis. Arbejdstid Stillingen er på 3 timer om ugen. Arbejdstiden ligger én fast hverdag enten kl. 14.00–17.00 eller kl. 15.00–18.00. Den konkrete dag og starttidspunkt aftales med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|