Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 14-02-2026
Job start: Fredag d. 01-05-2026 Annoncenr: 168714
 
Arbejdssted: 2750 Ballerup Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

5 døgn vagter om måneden

Jobbeskrivelse

Om stillingen
Der søges en erfaren hjælper til at dække fem døgnvagter om måneden, med opstart enten 1. april eller 1. maj. Stillingen indebærer en fast vagtplan, hvor dine vagter planlægges fire uger ad gangen, så du altid kender dine arbejdsdage på forhånd. Vagterne varer fra kl. 10 til kl. 10 den følgende dag, alle ugedage.
Om mig
Jeg er en 73-årig kvinde, der har levet med sklerose i 45 år. Sygdommen betyder, at jeg er fysisk udfordret på alle områder og har brug for hjælp til alle dagligdagens gøremål. Jeg bor alene i mit eget hus og interesserer mig for politik, samfund, litteratur og kunst. Jeg er aktiv inden for handicappolitik, hvilket blandt andet indebærer, at jeg har behov for hjælp til at skrive efter diktering.
Jeg er kørestolsbruger og har en el-kørestol med hjælperstyring, som du skal betjene, når vi skal længere væk. Du skal også kunne transportere mig til og fra forskellige aktiviteter og assistere mig i alle situationer, hvor jeg ikke selv kan bruge mine hænder.
Arbejdsopgaver
Opgaverne omfatter blandt andet madlavning, rengøring, personlig pleje og hygiejne, samt kørsel af min bil. Derudover forventes det, at du hjælper med praktiske opgaver som varebestilling, skabe overblik og holde orden i dagligdagen. Arbejdsdagen er struktureret, og jeg gør meget for, at dine opgaver er forudsigelige.
Når jeg ikke har brug for hjælp, forventes det, at du kan beskæftige dig selv. I løbet af dagen stilles et hjælperværelse til rådighed, og om natten skal du sove eller hvile på en madras i lokalet ved siden af mit soveværelse.
Kvalifikationer
Det er et krav, at du har erfaring med loftlift, topkateter, personlig pleje, mikrolax/klyks, bi-pap og hostemaskine. Du skal også kunne køre en kassebil og beherske dansk både mundtligt og skriftligt.
Arbejdspladsens miljø og forventninger
Jeg sætter stor pris på åbenhed og et positivt arbejdsmiljø, og forventer, at du bidrager til at min dagligdag fungerer. Åbenhed og gensidig respekt er vigtigt for mig. Jeg regner med, at du dækker ind ved ferie og sygdom, så vi sammen sikrer kontinuitet i hverdagen.
Vi holder personalemøde cirka hver tredje måned, enten fysisk eller online.
Ansøgning og opstart
Hvis du er interesseret i stillingen, så send en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og dine erfaringer inden for hjælperarbejdet. Jeg vil herefter tage kontakt til dig. Planen er, at oplæring og følgevagter vil foregå i løbet af april eller maj.
Hvis du ikke har hørt fra mig inden 1. april, er stillingen besat til anden side. Jeg ser frem til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok