Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 17-02-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 168767
JobId: 183537
 
Arbejdssted: 2900 Hellerup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Struktur og udeliv med dreng med ADHD – hver anden weekend

Jobbeskrivelse

Vil du bruge din pædagogiske faglighed i en 1:1-relation, hvor struktur, bevægelse og guidning er i centrum?

Om opgaven
Vi søger en pædagog til en dreng med ADHD og sproglig udviklingsforstyrrelse. Han er en social og nysgerrig dreng, som trives i samvær med en tydelig voksen og i rammer, der er forudsigelige. Han har et højt aktivitetsniveau og profiterer af at bruge kroppen – særligt udendørs.

Din opgave er at skabe en rolig og struktureret ramme for jeres samvær, så han støttes i at regulere sit arousal-niveau. I starter som udgangspunkt med en aktivitet udenfor, hvor han kan være fysisk aktiv – fx en tur med løbehjul, på legeplads eller andre nærliggende områder. Senere kan I fortsætte hjemme eller tage på biblioteket. Han er kreativ og kan fordybe sig i mindre byggeprojekter, tegning eller spil, når rammen er tydelig.

Han kan tale længe og med høj stemmeføring om emner, der optager ham. Her har han brug for en voksen, der roligt guider ham i turtagning, toneleje og skift i aktivitet. Din rolle er at være regulerende og relationsskabende – du går foran, sætter retning og hjælper ham med at bevare overblik og mening i det, I laver.

Formålet med indsatsen er både at støtte drengen i hensigtsmæssig regulering og at give forældrene indblik i, hvordan en tydelig pædagogisk tilgang kan mindske konflikter og skabe mere ro i hverdagen.

Der er hund og hamster i hjemmet.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med ADHD og gerne sproglige vanskeligheder. Du ved, hvordan du arbejder forebyggende med struktur, forudsigelighed og guidning.

Du kan aflæse arousal og justere din tilgang, før tempoet stiger. Du arbejder aktivt med tydelig kommunikation og hjælper barnet med at regulere stemmeføring og opmærksomhed. Samtidig kan du planlægge og gennemføre aktiviteter, der kombinerer bevægelse og fordybelse.

Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for rammen og formår at skabe en tryg og respektfuld relation.

Arbejdstid
Stillingen er på 10 timer om måneden.

Timerne placeres som 5 timer hver anden weekend – enten lørdag eller søndag – i tidsrummet kl. 10.00–17.00.

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok