Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 18-02-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 168788
JobId: 183557
 
Arbejdssted: 2100 København Ø Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Morgenrutiner og nærvær for dreng på Østerbro

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med personlig pleje og trives du i en tydelig og struktureret morgenopgave? Her får du en vigtig rolle i en families hverdag.

Om opgaven
Stillingen er hos en 14-årig dreng, som holder af at bygge LEGO og tumle på gulvet. Han er svært retarderet i sin udvikling og det betyder, at han har brug for guidning og støtte i alle dagens opgaver.

Din opgave ligger i morgentimerne, hvor du hjælper ham godt i gang med dagen. Du støtter i personlig pleje, herunder bleskift og bad efter behov, hjælper med påklædning og støtter ham i at spise morgenmad. Opgaven handler om at skabe en rolig og forudsigelig start på dagen, hvor du guider ham trin for trin og arbejder i et tempo, der passer til ham.

Om dig
Du er ufaglært, men har erfaring med personlig pleje og har tidligere arbejdet med børn.

Du arbejder roligt og struktureret og kan bevare overblikket i en fast morgenrutine. 

Arbejdstid
Stillingen er på 12–14 timer om måneden.

Vagterne ligger på hverdage kl. 06.30–07.30 og fordeler sig typisk sådan:
Lige uger: mandag, torsdag og fredag
Ulige uger: mandag, onsdag, torsdag og fredag

Der kan forekomme ændringer i forbindelse med justering af aflastningsdage.  

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok